Hvad er SEO/Søgemaskineoptimering?

I dag er det svært at færdes i den digitale sfære, uden at være stødt på termen “SEO”. Det bliver kastet rundt til højre og venstre, men med god grund.

Som virksomhed er endnu sværere at have en fuldendt markedsføringsstrategi, uden også at tænke på, hvordan man søgemaskineoptimerer sin hjemmeside og produkter. Dine kunder skal jo kunne finde dig, før de kan købe noget af dig.

Hvad gør SEO?

Formålet med SEO er at drive og vækste mængden af kvalitativ organisk trafik fra søgemaskinerne til din hjemmeside. SEO hjælper dig med at komme længere op i de højeste resultater på blandt andet Google. Faktum er nemlig, at brugere er tilbøjelige til at vælge de fire øverste søgeresultater, når de bruger søgemaskinerne til at finde det, de søger.

Ønsker du…

  • Flere besøgende på din hjemmeside
  • Flere kunder i din forretning
  • Øget omsætning som helhed
  • Større kendskabsgrad til dit brand

Så kan SEO meget vel være det første skridt for dig. Synlighed er nemlig første skridt til alle de ovenstående ønsker.

Fordele ved SEO

Der er en del fordele ved at anvende SEO, som du bør tage med i dine overvejelser.

  • Det er gratis! Du skal bare investere din tid på research og på rent faktisk at udføre opgaven, medmindre du hyrer hjælp ind til dette.
  • Den bedste ROI på tværs af medier.
  • En vigtig del af din inbound marketing-strategi.
  • Godt værktøj til PR.
  • Høj troværdighed.
  • God synergi mellem SEO og Google Ads.

Med alle fordele er der selvfølgelig også nogle ulemper, som du også bør overveje, inden du hovedkulds kaster dig ud i søgemaskineoptimering.

Et par ulemper er:

  • Det tager i de fleste tilfælde en del tid.
  • Du skal holde dig opdateret på konkurrenter og algoritmer, så dit indhold altid er frisk. Ingen gider spise fordærvede frugter, heller ikke Google. Eller dine kunder.
  • Ingen garanti for 1. pladser – Det er brugerne der bestemmer i sidste ende. Men pleaser du dem, kan du næsten lukke øjnene her.

Teknikker – Gør det selv eller bureau?

Der er to hyppige måder at få udført søgemaskineoptimering. Langt de fleste vælger at få hjælp af et bureau, fordi der er mange tekniske faldgruber, der er nemme at falde i – Især hvis det er din første gang med søgemaskineoptimering.

Det er dog langt fra umuligt selv at udføre søgemaskineoptimerende tiltag på din hjemmeside. Du er sandsynligvis ekspert på det område, din virksomhed opererer i. Det betyder, at du nok også ligger inde med noget viden, der er til gavn for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *