Fanefjord Skov

Landskab: Skov

Tema: Skovbrug og rekreation

Tid: 1660 - 1790

Fanefjord Skov er en ganske særlig skov - ikke kun fordi den ligger lige ud til kysten, men også fordi skoven er fællesskov. Det vil sige, at skoven er opdelt i anparter og ejet af folk i sognet.

Fællesskoven indgår i den bræmme af bøgeskov, der vokser helt ud til kysten på Sydmøn, og omfatter også Slotshaven. Skov og strand er i smuk dialog, og træerne danner baggrund og læ for den gode sandstrand. De yderste træer står på en lerklint, som brat møder vandet. Vandet eroderer lige så stille klinten. Også mod markerne har skoven engang været større - det afslører en række stendiger lidt udenfor skoven. Skoven ligger på en svagt bakket flade, og mange af lavningerne er fyldt med vand. Der ville være endnu mere vand, hvis ikke noget af det blev drænet væk af de mange afvandingskanaler, som skovbunden gennemkrydses af. I skovbunden tegner også en del diger sig.

Skoven har været opdelt i anparter siden krongodssalget i 1769, hvor sognets bønder købte skoven af kongen. Derefter drev bønderne den i fællesskab. Ved udskiftningen i 1803, hvor landsbyer, marker og jorder fik nye opdelinger, blev skoven delt i fire roder med i alt 80 ejere. De 80 ejere svarede til antallet af bøndergårde i sognet. Skovens fire roder blev adskilt med jorddiger og rishegn, og man kan stadig tydeligt se disse inddelinger som volde i skovbunden. En af dem begynder et stykke fra den asfalterede vej og løber omtrent vinkelret på indkørslen til skovfogedboligen med retning mod Østersøen.

I 1921 blev anpartshaverne enige om kun at lade folk indenfor sognets grænse få andel i skoven - medmindre anparten gik i arv. I dag er skoven delt mellem 160 anpartshavere, idet hver anpart maksimalt kan deles i fire dele. Mens tendensen i mange år har været flere anpartshavere, er den nu tilsyneladende vendt. Gårde sammenlægges, og når det sker, samles også skovens anparter - en udvikling som minder om udskiftningen omkring år 1800.